Århus Riffelskytte Klub

Skiskydning i løbesko

Vil du ?

BIATLON I ÅRHUS RIFFELSKYTTE KLUB

ÅRK Biatlon er en aktiv klub af engagerede biatleter, hvor alle niveauer inden for skydning og løb er repræsenteret – lige fra hyggemotionister til Europas bedste orienteringsbiatleter. En biatlon daglig træning består både af løb og skydning, hvor skydning med puls er i fokus. Da træningen hele tiden er små bider løb, af runder mellem 400-1200 meter, med små pauser ind i mellem, vil du hurtigt kunne mærke en forbedring af din løbehastighed. Skydeteknik og pulstræning er selvfølgelig også på programmet, men der kræves ingen særlige forudsætninger for at kunne starte. Du får træning på det niveau, du er på. Geværerne, vi bruger, har næsten ingen rekyl, hvilket også betyder at selv små børn bruger disse.
Almindelig løbetræning dyrkes af dem, der har lyst de resterende dage i ugen.
Da biatlon ikke kun afhænger af ens kondition, men også koncentration og evnen til at præstere under pres, er biatlon en sport hvor man nemt bliver revet med, og man har svært ved ikke af give fuld gas hele vejen igennem. Derud over kan træning tilrettelægges så man kan presse hinanden på tværs af ens niveauer, med andre ord: Alle kan være med.

Der skydes med en lille salonriffel, call .22, på 50 meters afstand. Til konkurrence skydes der på faldemål der skifter fra sort til hvid når man rammer plet. Målene er 45 mm i den liggende skydestilling og 110 mm i den stående. Der skydes 5 skud af gangen hvorefter man løber strafrunder af 60-100 m svarende til dem man ikke har ramt.

Vi træner fast én gang i ugen på i det nordlige Århus på Vestereng Skydebaner i et naturskønt område, som er let tilgængeligt med bil, bus, cykel eller i løbesko. For at kunne deltage i en træning skal du blot medbringe løbesko og løbetøj!

En normal træning består af
– Indskydning
– Skydetræning
– Opvarmning
– 4-5 runder løb afbrudt af 5 skud mellem hver runde
– Udstrækning og evaluering
En omgang kan variere mellem 400 m til 1500 mm

Hvis du kunne tænke dig at komme ud og prøve er du mere end velkommen til at komme med til nogle uforpligtende træninger. Til træning betales der for de patroner man bruger, typisk mellem 25-50 stk. En æske med 50 patroner koster i omegnen af 50 kr. Hvis man får lyst til at gå til det fast ligger kontingentet det årlige kontingent på: 450 kr. hvis man er under 20 år eller studerende 900 kr. hvis man er over 20 år

Kom i gang!
Lyder biatlon som noget for dig så skriv på vores Facebookside, eller udfyld kontaktformularen nedenfor og hør hvornår du kan komme ud og prøve biatlon i Århus. Vi har altid plads til en til.

Kontakt os her