FORORD
Struktureret træning kunne være en slags opslagsbog for trænere og andre der arbejder med skydetræning på alle niveauer.
Det er ikke meningen at komme ind på alle dele af træning og heller ikke at berøre alle emner der kommer ind under emnet træning.
Derimod er det meningen at lave en slags opslagsbog hvor der findes en række emner at tage fat på.
Mental træning og psysisk træning berøres også, men kun overfladisk, her må man opsøge emnerne hos de specialister der arbejder på området.
Når det alligevel berøres, er det fordi det psykiske altid kommer på tale under træningen.
Struktureret træning kan hjælpe trænere og hjælpere til at få en ide om hvordan skydestillinger er opbygget og hvordan der kan trænes.
HBC, 2002
Oversigt over nedenstående afsnit:
GENERELT
AFSLAPNINGSTEKNIK
LIGGENDE SKYDNING
KNÆLENDE SKYDNING
STÅENDE SKYDNING
GENERELT
Der er flere ting der må fokuseres på inden vi går i gang med den egentlige indarbejdelse af skydestillinger.
1. Det er nødvendig at lære afslapningsteknikken.
2. Skyttens “egen” stilling skal findes og fastholdes.
3. Træningen foregår i “egen” stilling uden store ændringer.
1. Afslapningsteknik.
For at kunne anvende den afslapningsteknik der skal bruges i skydestillingerne er det nødvendig at lære en smule om afslapning.
Det der er nødvendig at lære er at kunne slappe af meget hurtigt, afslapning er en forudsætning for den ideelle skydestilling.
Se også “Afslapningsteknik.”
2. Skyttens egen stilling.
Er man tilfreds med den stilling man har indarbejdet og er man ikke er direkte utilfreds med den, er der kun det hårde arbejde tilbage.
Træningen kan blive 100 % koncentreret, når der ikke skal tænkes på om dette eller hint i stillingen nu også er godt nok.
Det der er godt nok for en selv og som også roses af andre (træneren) må fastholdes og trænes intensivt.
3. Aldrig de store ændringer.
Den stilling man enten selv har fundet eller en stilling der er blevet anvist må fastholdes.
Ændringer skal altid være i samråd med træneren for at træneren kan vide hvornår der skal gribes ind overfor en stilling der ser anderledes ud end det der er “hans/hendes” anbefalede stilling.
I modsat fald risikeres det at arbejdes frem imod en stilling der ikke passer vedkommende eller som han/ikke kan indtage. Dette kan være p.g.a. højde, kropsbygning eller lign.
3. Ingen ændringer midt i træningsperioden.
Men når dette er sagt skal det også præciseres at alle former for extreme stillinger skal luges væk. Det kan ikke afvises at nogle kan skyde godt i disse extreme stillinger, men det må og skal være en opgave at undgå disse “sære” stillinger eller vaner.
Det kan forekomme at kropsbygning og lign. kan gøre at man må gå på kompromis med “den ideelle stilling”, i sådanne situationer må man rådføre sig med sin træner eller få råd af andre for at finde den ideelle stilling.
Retningskontrol.
Påstand nr. 1.:
For de fleste, er en gennemført retningskontrol, ikke det der lægges særlig meget vægt på.
Påstand nr. 2.:
For at kunne være sikker på at ramme præcis der hvor sigtet er, og gøre det hvergang, må retningen/stillingen til skiven indrettes for hvert eneste skud.
Teknikken bag udførelsen.
Før der gøres klar til skud, altså under vejrtrækningen og afslapningsfasen i skydestillingen, flyttes øjnene væk fra sigtet når der åndes ind, øjnene flyttes ud på skiven når der åndes ud.
Under disse vejrtrækninger/afslapning, kontrolleres det om retningen til skiven er 100 % iorden, er dette tilfældet stoppes vejrtrækningen og skuddet afgives.
Denne teknik/øvelse foretages for hvert skud, det er en del af proceduren i afgivelse af et skud.
Følgerne af en dårlig indretning mod skiven.
Det er almindelig kendt at et afgivet skud altid (i 90 % af tilfældene) sidder i centrum af pendlingen.
Forsøg på at holde/presse, (bevist eller ubevist) riflen ind på centrum, vil altid resultere i et skud i pendlingscentrum, alså ikke i centrum af skiven.
AFSLAPNINGSTEKNIK:
En af grundelementerne i skydning er afslapning.
Det er ikke fysisk muligt at holde riflen roligt ved hjælp af muskelkraft, ikke engang tilnærmelsesvis i ro.
Grundreglen er:
Hvis skytten kan stå stille, står riflen også stille
Hvorfor er det så ikke meget let at holde stille, når tingene er så enkle.
Grunden er:
Afslapning skal læres.
Det tager en vis tid at lære.
Uden træning i afslapning er det lettere
at spænde end at slappe af.
Afslapningsteknikken er let at gå til, det kræver kun en målsætning om at ville lære det.
Den afslapningsteknik der her er tale om, har ikke ret meget til fælles med den teknik der vedrører psygisk træning/mental træning, selvom begge dele selvfølgelig har med afslapning at gøre, men til 2 forskellige formål.
Her er en lille øvelse der kan bruges til at kunne slappe af meget hurtigt.
Når du har placeret dig så du har det behageligt, koncentrerer dig nu om at trække vejret med maven og ikke med brystkassen
Træk vejret lidt dybere end normalt, lidt dybere indåndinger end dine sædvanlige vejrtrækninger.
Nu er det så kun udåndingen du skal lægge mærke til, Læg mærke til at hver gang du ånder ud, spredes afslapningen ud i hele kroppen, læg især mærke til det tidspunkt hvor der er åndet helt ud, på dette tidspunk vil kroppen være i fuldstændig ro.Det du føler når når du har åndet helt ud er den følelse du skal kunne genkende igen, følelsen af at kroppen er i fuldstændig ro.Denne følelse skal du kunne genkalde meget hurtigt, meget hurtigt, fordi følelsen skal være tilstede hvergang du skal forberede et nyt skud.
Dette skal øves hver dag i 15 min. Og i ca. 4 – 6 uger afhængig af hvor let du har ved lære det.
Endemålet med en sådan øvelse, er at der læres at slappe af på meget kort tid, 1 – 2 min. eller mindre.
Den bedste måde at træne afslapningen i skydestillingen er at gøre det inden man kigger i sigtet.
Riflen tages op og afslapningen starter med det samme, vejrtrækninger fortsættes og bruges til at øge afslapningen.
Når vejrtrækningen stoppes skal afslapningen føles total og riflen skal pege på tieren.
Afslappet skydestilling skal trænes mens man er i skydestillingen.
Husk altid på.
Træn kun en (1) ting ad gangen.
Det der sker når man træner flere ting på en gang er, at man skal koncentrere sig om flere ting og derved bliver indlæringen dårligere.
1 times træning skal se sådan ud:
15 min. Afslapningsøvelse i stillingen.
15 min. Aftrækstræning eller balance.
30 min. Træning af alle faktorer, ramme tieren.
Det vil ikke være gavlig at der kun trænes i en enkelt ting pr. dag/aften, men at træningen varieres.
Mere herom i træningsplanlægning.
Spændingsfri skydestilling.
Afslapningen er en forudsætning for at kunne indtage en spændingsfri skydestilling.
Spændinger er det vi gerne vil undgå, spændinger i en muskel giver også spændinger andre steder, andre steder end det er tilsigtet.
Nogen steder skal der være en vis spænding, f.eks. aftræksfinger, men er der spændinger andre steder, udløses de let når aftræksfingerens spænding udløses ved skud.
Skuldre.
Specielt hvad angå skuldrene er det vigtigt at de ikke trækkes op, sørg for at sænke skuldrene i skydestillingen.
Dette kan være en af de svære hurdler at komme over.
Venstre arm.
Venstre arm skal ikke bruges til at rette ind til skiven, dette gøres af selve stillingen, hvordan er retningen til skiven.
Fødderne flyttes så det passer med retningen til skiven.
Hovedstilling.
Hovedet skal hvile på kindpuden, så forreste sigte kan fikseres idet bagerste uden problemer.
Hovedet må ikke flyttes op eller ned og heller ikke til siden for at kunne centrere forreste sigte i det bagerste.
LIGGENDE SKYDNING:
- Stabil og bekvem skydestilling.
- Forreste arm.
- Benstilling.
- Aftrækshånden/aftræk.
- Retningsindstilling/kontrol.
- Fejlfinding
-1. Stabil skydestilling.
Til en god liggende skydestilling kræves det at man har en fast og stabil fornemmelse af at være et med underlaget altså gulvet. Det er heller ikke uvæsentlig at der er en følelse at en vis behagelighed i stillingen, alt skal føles fast og stabil.
Det skal tilstræbes at gøre liggende skydestilling så bekvem som mulig, men der skal også være en vis højde på stillingen. Det er en fejlagtig opfattelse at desto lavere liggende skydestilling er, desto bedre kan man ramme.
Alt andet lige må man sige at en høj skydestilling er mere stabil og mindre belastende for skytten især igennem en lang skydning som en liggende konkurrence jo er.
Vær opmærksom på de 30 gr. som er minimumshøjden for forreste arm, det er en minimums højde og ikke en højde man skal tilstræbe, tværtimod.
Den måde man anbringer sig på gulvet i forhold til skiven er også en vigtig detalje, stillingen bør være så parallel med skyderetningen som mulig. Det vil altid være en fordel at man ikke bliver generet af sidemanden eller skal flytte sig fordi man fylder for meget ind på sidemandens plads.
-2. Forreste arms placering.
Det stabile kommer bedst til udtryk ved at albuerne anbringes på hver sin side af riflen kun holdt oppe af remmen, der så har støttepunkter i riflen og i armen.
Forreste arm skal være anbragt så den ikke er vredet ind under riflen, der skal være en fornemmelse af at riflen ligger imellem højre og venstre albue.
-3. Benstillinger.
Med hensyn til benstillingen bør disse være spredt ud for at give maximal støtte. Det ene ben kan bøjes for at tage trykket af maven, da det er fra maven det meste af pulsen kommer, en puls der kan være ret så generende, specielt i pressede situationer.
-4. Aftrækshånden/aftræk.
Aftræksfingeren må under ingen omstændigheder røre ved andet end aftrækkeren, altså ikke røre ved skæftet eller hvile imod dele af riflen eller aftræksbøjlen.
Aftrækkeren skal påvirkes lige bagud, vinkelret på skudretningen. Påvirkes aftrækkeren skævt i forhold til skudretningen vil dette påvirke riflen til siden når aftrækket udløses, og derved give skud i sideretningen.
Der er “en” rigtig måde at tage aftræk på, at klemme af.
At klemme af kan sammenlignes med den måde man bruger en pipette, der klemmes lige nok til at pipetten giver en dråbe.
Retningsindstilling i liggende er et kapitel for sig. Uden en meget grundig retningskontrol forud for hvert eneste skud, træfningen, mere bære præg af tilfældigheder, end af kontrolleret skydning.
-5. Retningsindstilling/kontrol.
Kontrol af retning skal foretages forud for hvert eneste skud. Dette gøres ved at vejrtrækningen foretages mens skytten kigger ved siden af sigtemidlerne, når der åndes ud kigges der i sigtet og er sigtet efter denne kontrol iorden afgives skuddet. Er retningen ikke ok, gentages vejrtrækningen og det samme gøres om igen o.s.v..
Der er en god øvelse til at kontrollere om retningen nu også er i orden, og for at eliminere at man snyder sig til at justere ubevidst.
Under vejrtrækningen vil riflen bevæge sig op når der åndes ud og ned når der åndes ind.
Ved at flytte øjnene væk fra sigtet når der åndes ud og derefter igen se når udåndingen er tilendebragt, kan det konstateres om pletten er midt i sigtet.
Denne kontrol at retningen skal foretages for hvert eneste skud, først når man konstaterer at pletten vil være i sigtet når der åndes ud kan skuddet afgives.
Det vil ikke være muligt at skyde grupper der sidder samme sted fra gang til gang, uden denne kontrol for hvert skud.
-6. Fejlfinding.
Skud for højt:
Spænding i forreste arm, for stort tryk på kindpuden.
Skud for lavt:
Skuddet er rykket af, stilling for lavt skytten holder opad.
Grupper i hhv. højre og venstre:
Retningskontrol er ikke OK, presser med aftrækshånden, skal være løs anbragt på pistolgrebet
Mærkbart pulsslag:
For stram rem, remmen trækker for meget på indersiden af armen
Remmen skal være enten lav eller høj.
SYNSFORSTYRRELSER:
Blokering af nakkemuskler, med dårligt syn til følge, er vi meget opmærksomme på, under træningen er det vigtigt at der er en eller anden form for restititution imellem skuddene, al for lang anspændelse i nakken vil give synsforstyrrelser, som regel med et dårlig skud til følge, derfor er det vigtigt at der imellem hvert skud gøres alt for kunne slappe af i nakkemusklerne, en lille kort pause hvor hovedet hviler og hvor nakkemusklerne kan slappe af et kort øjeblik.
Efter hvert træningspas skal der selfølgelig indlægges en form for stretcing, dette for at modvirke myoser og stivhed i skuldre og nakke.
TØRTRÆNING.
I starten af sæsonen lægges der meget vægt på at få fundet selve stillingen, tørtræning anvendes til dette formål, riflen holdes i stillingen i 10 – 15 min ad gangen, det eneste der fokuseres på er at blive dus med ens skydestilling, træningen omfatter også at kunne blive i stillingen i lige så lang tid som matchen varer, ikke alle kan opnå dette, men her skal træningen så også omfatte at kunne holde pause, for derefter at kunne indtage stillingen korrekt igen.
I denne tørtræningsperiode øves også afslapning, som i de andre skydestillinger er afslapning en hovedfaktor, skytten skal focosere på alle dele af kroppen i denne periode, de forskellige muskelgrupper nævnes en for en, indtil afslapningen er total i alle dele af kroppen.
For at kunne finde den optimale placering af remmen i liggende og for at eliminere at pulsen slår igennem til riflen, anvender vi skydesimulator i denne periode, ved hjælp af denne kan vi foretage forskellige justeringer med remmens placering, skal trækket være fra ydersiden af overarmen eller skal vi finde en anden placering.
Den idelle placering er enten helt oppe på overarmen eller helt nede på overarmen, men derimellem er der også muligheder, der bør respekteres.
I den første del af træningsperioden må placeringen af hovedet på kindpuden også præciseres, det er vigtigt at skytten hviler hovedet på kindpuden og uden besvær kan placere forreste sigte i bagerste sigte, i den forbindelse må det påses at trykket på kindpuden er ens fra skud til skud, forskelle i dette tryk vil give skud der sidder forskellige i højden.
Der suppleres sidst i perioden igen med træning på skydesimulator (Noptel/Scatt) for at kunne følge om stilling og afslapningsteknikken er OK, skydesimulator giver også en rettesnor om skyttens evne til at “holde stille” er forbedret i perioden.
Tørtræningsperioder varierer fra 3 – 4 uger.
Styrketræningen fortsætter i denne periode med fuld styrke, det anbefales at træne hveranden dag, da kroppen har brug for restitution for at kunne opbygge de muskler der er brug for.
SKYDETRÆNING.
Efter denne periode rettes opmærksomheden imod skyttens aftræksteknik og evne til at skyde hurtig og til at kunne ramme centrum af tieren.
Aftræksteknikken trænes så skytterne er istand til at holde op til 90 % af aftrækket mens der sigtes, aftrækshånden skal have præcis det tryk der er nødvendig for at kunne kontrollere og klemme skuddet af, hverken mere eller mindre, det kan ikke anbefales at der trækkes eller holdes meget stramt omkring pistolgrebet, da dette let giver anledning til påvirkning af riflen i sideretningen.
Disse påvirkninger afsløres let ved skydning med elektronisk skydesimulator.
Skudrytme.
For at kunne klare det at skulle skyde i vind, er det nødvendig for skytterne at kunne afgive skuddene hurtigt, hermed menes ikke nødvendigvis at konkurrencen skal gennemføres på 30 min. eller mindre, men at sigtetid og vejrtrækningspause nedsættes til et minimum.
Disse ting trænes ved at give opgaver, dette kan være 10 skud på 10 min., eller hvis vejret tillader (vindstille) 20 skud på 7 min.
For at kunne se hvor god man er til at placere sig i den rette retning til skiven fra skud til skud, kan der anvendes laser, eller Scatt skydesimulator, optag skuddene på bånd, eller kør replay, for at se hvor godt det fungerer fra skud til skud.
Selvom træningen er lagt an på at kunne skyde hurtig, må det præciseres at hurtighed ikke er et mål i sig selv og at et skud ikke må affyres hvis det kunne have blevet bedre ved en mere perfekt eller længere forberedelse.
En anden fordel ved kunne skyde hurtigere er at det ikke tærer så meget på de resourcer, både fysiske og psygiske, som skytten har til rådighed i en stor konkurrence, foruden den kendsgerning at vinden kan være så svær at klare, at der kræves mere tid end sædvanlig, for at kunne opnå en god score.
VEJRTRÆKNING:
For at kunne finde det mest optimale tidspunkt for afgivelse af skud i åndedrætspausen, bruges tidtagning under træningen, tiden fra åndedrætspausens begyndelse og til skuddet afgives måles, dette for at finde det rette tidspunkt for afgivelse af skuddet, de fleste skytter er ikke klar over, eller kan ikke forklare nøjagtig, hvor lang tid de holder vejret, men ved at måle tiden er det muligt at finde det rette tidspunkt for den enkelte, denne tid kan også findes ved hjælp af elektronisk skydedevice, men da dette ikke er reel skydning, bruges tidtagningen også under træningen på rigtige skiver, alså under de rigtige betingelser. Der trænes i at holde sigte eller åndedrætspausen nede på ca. 5 sec.
KONTROL AF SKYDESTILLINGEN:
At kunne indtage korrekt skydestilling, selv efter en afbrydelse, enten denne nu er af frivillig karakter eller det stammer fra et forhold der er skytten uvedkommende (banestop), er ting der skal trænes grundigt.
Udover den mentale træning i at kunne forudse forskellige forstyrrelser, må skydetræningen også tage højde for sådanne forhold.
Træningen må lægges an på en måde så man kan håndtere de forhold der kan opstå under konkurrencen.
Afbrydelse under træningen, så skytten efter en kortere pause kan indtage korrekt skydestilling, og stadig ramme tieren.
Træning i at skyde 5 eller 10 skudsgrupper er en måde der kan anvendes, justering af diopter sker kun efter hver 5. eller hver 10. skud, det drejer sig her om at lære at kunne indtage liggende stilling perfekt, og kunne placere skuddene samme sted som før pausen.
Denne form for træning er ikke alene et spørgsmål om at kunne klare en uventet situation, at kunne indtage skydestillingen og stadig ramme i centrum, det er selvfølgelig også en træningsmetode der anvendes for at få trænet perfektionisme, at kunne placere 10 eller 5 skud i mindst mulige grupper.
KNÆLENDE SKYDNING:
- Placering i forhold til skudretning.
- Indtagelse af stilling.
- Knælepude.
- Remmens placering.
- Fejlfinding.
-1. Placering i forhold til skudretning.
Knælende skydestilling må være en oprejst stilling, d.v.s. at man ikke presser sig for meget ud over det forreste knæ. Skytten skal synke sammen med krum ryg i en stilling der er vendt imod skiven og ikke er vendt til siden.
2. Indtagelse af stilling.
Forreste underben skal være lodret eller en smule fremadrettet, parralel med låret på det ben hvor knælepuden er anbragt.
Forreste fod har store indstillingsmuligheder, foden kan flyttes rundt på underlaget for at finde det sted der gør stillingen stabil og i balance.
Trænerens opgave.
Balance.
Tag ved skytten og prøv om skytten sidder i balance, man kan godt rette på selve stillingen ved at tage ved skuldrene og så presse skytten ned i den stilling man ønsker, hold skytten i den stilling der synes at være den rigtig, så skytten også kan mærke hvor den rigtige stilling er.
Stillingen skal være i balance, ikke falde til nogen af siderne. Man skal sidde midt i balancepunktet. Vægten skal være fordelt imellem støttepunkterne, knælepude, knæ og fod.
Forreste albue skal være anbragt på knæet sådan, at albuen er en smule ved siden af en linie, lodret ned fra riflen, og ikke vredet ind under riflen.
Der er ikke noget bestemt sted albuen skal anbringes på knæet, men der må ikke bruges muskler til at holde underbenet i den lodrette posision.
Placeringen af albuen på knæet, kan også have betydning for om underbenet vil kunne holdes i lodret position, uden at skulle bruge muskler.
Vil underbenet falde til højre, da flyt albuens trykpunkt på knæet lidt til højre, så presset den vej kan holde underbenet på plads, uden brug af muskler.
Disse justeringer er i millimeterstørrelse, tag fat i albuen og flyt, indtil det føles rigtig.
Underarmen der holder riflen, og som støtter på knæet, skal have en vinkel der er en naturlig forlængelse af låret.
-3. Knælepuden.
Knælepuden bør have et indhold der er meget løst så det kan formes inden stillingen indtages, lav en form til vristen inden knælepuden anbringes på underlaget.
Knælepuden anbringes under vristen eller en lille smule over vristen.
Knælepuden skal virkelig bruges til “sidde på”, det er vigtigt at man ikke bare rører ved knælepuden, men at man “sidder” på den.
Støvlehælen placeres midt imellem ballerne.
-4. Remmens placering.
Remmen skal være anbragt enten helt oppe ved skulderen eller helt nede ved albuen, aldrig lige midt imellem. Midt imellem disse 2 punkter er den store bicepsmuskel som vil give en masse puls, hvis remmen er anbragt på dette sted.
Er det muligt, skal trækket i remmen være på ydersiden af armen, det må gerne være selve skydejakken remmen trækker i.
Aftrækshånden skal have et fast greb i pistolgrebet, men kun lige nok til at hånden kan fastholdes på pistolgrebet, armen skal hænge slap ned langs med kroppen.
I stillingen er det ryggen der skal krummes der anvendes ikke muskler til at holde stillingen stabil, det skal være skelettet der bærer stillingen, der slappes af i alle muskler og stillingen fastholdes ved hjælp af de faste punkter på underlaget.
Alle disse indstillinger skal justeres i forhold til den enkeltes størrelse og kropsbygning, men grundreglerne bør altid overholdes. Det er vigtigt at højden på stillingen er rigtig i forhold til skyttens størrelse. Hovedstillingen må hverken bliver for høj eller for lav, og slet ikke så der skal skules for at kunne se ud igennem sigtemidlerne.
Når stillingen er fundet, og træningen starter, skal der observeres om rekylen er lodret, rekylen skal gå lige op. Hvis ikke, er der helt sikkert en spænding et eller andet sted.
Det skal føles som om riflen letter fra hånden og falder tilbage igen.
Dette må rettes af skytten selv, som regel er det en ukendt spænding, og denne må så fjernes og der startes forfra igen.
Ved at spænde en muskel, kan det kontrolleres om en muskel virkelig er afslappet eller om den stadig er spændt.
Spændinger i knælende stilling skyldes i de fleste tilfælde følgende forhold:
- Venstre underben er ikke afslappet, spændingen er der, fordi man styrer underbenet ind i den rigtige vinkel og ikke slapper fuldstændig af.
- Prøv ikke at styre/holde riflen på pletten, brug din krop til det, sid stille, så står riflen stille.
Ved 100 % afslapning står riflen 100 % stille, ved 80 % afslapning står riflen
Indretning.
Rigtig indretningen mod skiven er særdeles vigtig, det er ikke nok at den rigtige retning findes når man sætter sig i skydestillingen, retningen mod skiven skal kontrolleres ved hvert skud.
I knælende forekommer de største og fleste bevægelser i vandret plan, derfor er det sideretningen der skal ofres mest opmærksomhed.
Forslag.
Start altid ovenover skiven når der startes på et nyt skud, sørg for at det er præcis ovenover skiven, sørg for at sideretningen er 100 % rigtig.
Hvor højt det skal være, vil være noget forskelligt fra skytte til skytte, alt lige fra 8.0 og ned til 10.2 for højt kan være det rigtige, men vigtigt er det at det er det samme fra skud til skud.
-5. Fejlfinding.
- Skytten falder til siden:
Balancepunktet er ikke fundet, balancepunktet skal være midt imellem de 3 punkter, knælepude, venstre fod og højre knæ. - Pendling, puls i højden:
Forreste ben og forreste arm er ikke afslappet, pas især på lægmusklen i forreste ben. - Pendling, puls i siden:
Aftræksarm og hånd er spændte, højre arm skal hænge slap ned, og skulderen skal være afslappet.
Lad være at “holde” riflen på skiven, sid lige midt på balancepunktet og lad afslapningen gøre, at riflen “står stille”.
STÅENDE SKYDESTILLING:
- Trænerens syn på skydestillingen.
- Find støttepunkter.
- Den oprejste stilling.
- Retningskontrol.
- Balance.
- Afslapning i stillingen.
- Holde stille.
- Fejlfinding.
-1. Trænerens syn på skydestillingen.
Det kræver en god del af eksperimenter for at finde den stilling der kan passe til den enkelte skytte. Det er også nødvendig for skytten at prøve flere forskellige stillinger for at kunne finde den variation der passer den enkelte bedst.
Træneren har selvfølgelig sin holdning til hvilken stilling der skal anvendes, men der er forskellige varianter og dette må tilpasses til skytten hvad angår højde, kropsbygning og andre ting der kan have indflydelse på stillingen.
-2. Find støttepunkter.
For stående er der følgende punkter at være opmærksom på:
Afslappet skydestilling.
Ingen brug af muskler overhovedet.
Skelettet skal være støttepunkter.
Find kroppens yderpunkter i stillingen.
Fødderne må gerne have en vis afstand, ca. det
samme som skyttens skulderbredde.
-3. Den oprejste stilling.
Stillingen skal være naturlig oprejst, fastlåst i kroppens yderstilling, uden alt for megen vrid eller bøjninger i ryggen. Bevægelser i siden eller fremover/bagover må ikke bruges til at justere højde eller sideretningen.
Kun fødderne flyttes for at justere sideretningen. Kun kolbekabbens placering eller justering bruges til at justere riflen i højden.
Det må også tilstræbes at hovedstilling er oprejst, så der ikke så let bliver spændinger i nakken. Disse spændinger kan let have indvirkning på øjnenes evne til at kunne se klart i den tid det tar at sigte og afgive et skud.
Spændinger i nakken resulterer i mindre ilttilførsel til øjnene. Alene af den grund skal sigtetiden forkortes mest mulig.
Gør sigtetiden kort.
Den arm der bærer riflen skal være tæt på lodret, uden spændinger i håndleddet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at armen har en lille vinkel fremad.
Denne vinkel påvirker selvfølgelig også riflen i op og nedadgående retning.
Fødderne skal være vinkelret på skydestillingen og være parallelle for lettere at kunne holde balancen uden at svaje. For at kunne låse bagerste bens (højre ben for højre skytter) kan det være en fordel at presse hælen på denne fod lidt bagud.
Svajet er nemlig det der i de fleste tilfælde forhindrer skytten i at holde stille længe nok til at kunne afgive skuddet.
Tilstræb at der er lige meget vægt på begge ben og at benene er strakte uden at være overstrakte.
-4. Retningskontrol.
Det er uhyre vigtig at retningen er præcis hvergang riflen tages op, vigtigt at riflen peger på skiven uden at skytten drejer eller vrider kroppen.
Det er praktisk talt umulig at “holde” riflen stille på skiven hvis ikke retningen er OK.
Det eneste skytten så skal sørge for er, at stå helt stille, så skal riflen også nok stå stille af sig selv.
-5. Balance.
Balancen har en enorm indflydelse på om man kan holde sigtet i ro, måske ikke så meget selve den uro en dårlig balance skaber, men mere koncentrationssvigt når man midt i sigtningen mister balancen eller får et utilsigtet svaj.
Derfor må balanceøvelser indgå i den daglige træning.
Øvelser hvor man står på et ben, 2 x 5 min. om dagen vil over en 2 ugers periode næsten eliminere at man svajer i skydestillingen.
Balancetræning i skydestillingen skal også indgå som et element i den daglige træning, fuld koncentration på hvordan man står på fødderne, “mens man indtar skydestillingen”, lav denne øvelse ca. 10 min. i begyndelsen af hver træning.
Formålet er at undgå et svaj i kroppen når man har indtaget skydestillingen, et sådant svaj vil altid indvirke på koncentrationen og også give uro mens man retter ind, laver afslapning og forbereder sig til at afgive skuddet.
-6. Afslapning i stillingen.
Den bedste måde at gøre dette på er at kigge ud til siden mens afslapningen foretages og derefter flytte øjnene ud på skiven for at kontrollere at retningen er rigtig.
Skal der korrigeres kan det gøres her, mens der åndes ud nogle gange og indtil retningen er i orden.
-7. Holde stille.
Det er praktisk talt umuligt ved hjælp af muskler at holde riflen stille.
Når dette praktiseres ser bevægelserne mindre ud, men tilgengæld er disse bevægelser meget hurtige.
Ved at slappe af og lade kroppen falde til ro, vil riflens bevægelser også blive mere rolige.
Fordelen ved denne teknik er at bevægelserne, hvis der er nogen, bliver langsommere og derved mere forudsigelige, bevægelserne bliver nok lidt større i omkreds, med det betyder at man har bedre mulighed for at følge med i hvor bevægelser er og hvor de er på vej hen, under sigtningen og afgivelsen af skuddet.
–8. Fejlfinding.
Det vil være muligt at påpege fejl hos næsten alle skytter og også at give forslag til ændringer af disse fejl, så det medfører bedre resultater, dette gælder næsten alle skytter.
Når det gælder fejlfinding drejer det sig om at give skytten forslag til ændringer der afhjælper fejlen.
Typiske fejlmuligheder.
“Det går godt længe, men pludselig får jeg nogle skud i højre som jeg ikke kender”
– Stillingen er “svag” i højre side, riflen presses til venstre i skudøjeblikket, måske ubevidst.-
Bedre indretning efter skiven, afslapning før og efter skud.
“Ind imellem får jeg skud der sidder for højt, jeg kan melde alle mine
skud, men ikke disse”
– Uens spænding i forreste arm, -øget spænding høje skulder
Total afslapning i forreste arm.
“I stående får jeg tit skud jeg ikke kan melde, de kan sidde hvorsomhelst”
-Dårlig eftersigte-aftræk-
Tørskud/skud på blank skive samt træning i eftersigte/aftræk.
“Riflen står stille, men bevæger sig i selve skudafgangen”
– Skuddet rykkes af, meget høj bevidsthed om aftræk.-
90 % aftræk skal trænes, der holdes fra 70 til 90 % af aftrækket under sigtningen.
“Hurtig pendling”
-Afslapning er ikke god nok, især i forreste arm.
Afslapning i skydestilling skal trænes.
“Kan ikke melde skuddene”
-Sigtetiden for lang, skuddet bliver for “gammel”.
Skudprocedure skal trænes separat.
“Stort svaj”
-Må øve balance seperat under træningen.
“Sigter for højt”
-Indstil bagkappen lavere, eller højere på skulderen.
Træne i bedre retningskontrol
“Sigter for lavt”
Indstil bagkabben højere, eller lavere på skulderen.
Træning i retningskontrol.
“Skal bøje hovedet for sigte”
Indstil kindpuden højere eller brug sigtemiddelforhøjere.
“Hovedet holdes ikke stille”
Juster kindpuden, hovedet skal hvile på kindpuden.
“Sigtet bliver sløret”
Der sigtes for længe, se under sigteteknik.
Der kan også være tale om hulstørrelse, briller, myoser i nakken o.a.
Dette er blot nogle af de muligheder der er for at rette evt. fejl, i andre tifælde er forklaringerne blot en lille undskyldning for at tingene ikke fungerer.